KUNSTHÅNDVÆRKERMARKEDET 2011
Forside   Om markedet   Håndfuglen   Deltagere   Presse   Kontakt   Om Danske Kunsthåndværkere   English Nyhedsbrev
           
Håndfuglen - Frue Plads Marked 2011
Håndfuglen11 - Bedste Unika og Bedste Nye Produkt

Håndfuglen11 er Kunsthåndværkermarkedets pris. Den gives for Bedste Unika og Bedste Nye Produkt. Vinderne af Håndfuglen10 for Bedste Nye Produkt findes i maj af en udvalgt jury, mens vinderne af Håndfuglen11 for Bedste Unika findes på selve markedets åbningsdag.

I år består juryen af:
Hans Christian Asmussen (mDD): medlem af Danske Designeres bestyrelse, medlem af tremandsudvalget for Kunsthåndværk og Design i Statens Kunstfond
Maria Mackinney-Valentin: (Ph.d.)Forsker ved Danmarks Designskole
Sven Felding: Rektor for Det Kongelige Danske Kunstakademi 􀍴 Kunstakademiets Arkitektskole
Kenn André Stilling: kunstner og redaktør


Bedste nye produkt

Smykkedesigner Mette Laier præmieres med Kunsthåndværkermarkedets pris Håndfuglen for bedste nye produkt.

Juryen giver prisen for et produkt der "...både fastholder kunsthåndværket og ikke går på kompromis med brugbarheden. Hun flirter med design-begrebet ved at invitere os indenfor i processen på en legende måde, hvor materialets fine råhed giver produktet et unikt udtryk. Produktet rammer tidens fokus på DIY (Do It Yourself) flot ved at lade brugeren være med i processen og hele spillet mellem det ædle materiale i ringen og det billige i folderingen, der illustrerer baggrunden for ringenes form, og som en ekstra bonus er en brugbar skitse. Hele konceptet er tænkt igennem fra emballage over den brugbare skitse i den foldede ring til det endelige produkt. Endelig hæfter juryen sig ved, at vinderen har en evne til at udvikle sig uden at forlade sit særlige univers. Det guldfarvede papir i folderingen ligner chokoladeæske-papir og kan på den måde ses som en henvisning til hendes tidligere arbejder med silikone-afstøbninger fra chokoladeformer."

Bedste unika

Keramiker Christian Bruun modtog Håndfuglen 2011-bedste unika for store keramiske unika-krukker med navnet Earth, der giver beskueren en kropslig oplevelse. Christian Bruun fortæller om krukkerne: ”Man mærker vægten, nuancerne i glasuren, spillet i farverne, og hvordan den ændrer rummet omkring sig.”
Det var ikke kun krukkernes volumen, der fascinerede juryen for Håndfuglen 2011 – også fortællingen omkring produktionen var en afgørende faktor. Krukkerne tegnes, dekoreres og signeres af Christian Bruun, men selve fremstillingen finder sted i Vietnam, hvor de dygtigste håndværkere drejer krukkerne i hånden. Ud fra idéen om fair trade udveksler Christian Bruun viden og kunnen om glasur, farlige stoffer og arbejdsmiljø med håndværkerne.
Krukkerne måler 80 cm i højden og 40cm i diameter.
Bedste unika

Glaspuster Anders Raad modtog Håndfuglen 2011 – bedste unika for tre kraftige og store håndstøbte glasfade med mønstre, der er en sand fryd for øjet. Glasfadene er først støbt, hvorefter Anders Raad har optegnet mønstrene og derefter sandblæst dem af flere omgange. De smukke glasfade er fremstillet i jernfattigt glas, hvilket giver dem en svag grønlig nuance, der understreger det fine lysspil.
Fadene blev tidligere på året præmieret med sølvmedalje ved Kunsthåndværkerprisen af 1879.